Måske går du i den tro, at din kajak er forsikret? Måske har du læst dine forsikringsbetingelser og også af dit selskab fået bekræftet, at alt er OK, når blot din kajak opbevares på et aflåst sted. Sådan er det nemlig hos Tryg Forsikring -indboforsikring. Jeg ringede til dem, fordi jeg var i tvivl om formuleringen “aflåst på et fast sted” – hmmm….er en kontainer et fast sted? Det ville jeg gerne være helt sikker på. Tryg bekræftede mig i, at alt var i orden og jeg bad derfor om at få det skrevet i min police….og her kom så problemet, for så ville de da lige være helt sikre!! Kajakken er dækket hvis den er låst til at fast sted men hvis det ikke er ved forsikringsstedet (privat bopæl) er dækningen kun midlertidig. Midlertidig i “Tryg-sprog” er 12 måneder. Det betyder, at har du din kajak forsikret via din indboforsikring hos Tryg, så er du kun dækket, hvis din opbevaring i klubben ikke er permanet, og du når skaden opstår, kan bevise dette!!

For mig betyder det, at jeg skal tegne en dyr bådforsikring eller hente kajakken hjem. Eller har vi en forsikring i klubben, som jeg (og måske andre) kan komme ind under? Gerne mod betaling. Er der andre som mig, der blot går rundt og lever i den tro, at alt er ok?

Marika

Kommentarer: Endnu ingen kommentarer

Turberetning om en rotur til Tunø og Samsø i flere dele. Sidste del

Havkajakroere har det som lystfiskere – de har det med at overdrive.

Det skal såmænd nok passe, i hvert fald en gang imellem, for eksempel når der berettes om bølgehøjder og vindstyrker. Men denne gang holder vi os til sandheden.

Efter en hyggelig aften i roklubben, hvor der ikke var mange emner inden for

havkajakroning, som forbigik vores opmærksomhed, vågnede vi torsdag til en frisk blæst øst – nordøst. En sejler fortalte at vindmåleren viste ni sekundmeter, med stød på 10.
Måske var det alligevel ikke så slemt derude bag havnens beskyttende tange, men lige så heldige som vi var onsdag i det samme farvand, var der vist ikke nogen af os som regnede med, kaosteori eller ej.

Da vi igen fuldt lastede drejede nordpå om den grønne tønde ud for Lilleøre mødte vi realiteterne. Bølgerne var store; det siger sig selv, når de har haft hele natten til at løbe fra Sverige og lige ind på siden af os. Ingen under halvanden meter, adskillige derover og af og til de navnkundige kæmper, kaldet ”100-bølger”.
En god balance og tungen lige i munden tilsat lidt held og et tæt spraydeck, det skal der til. Men det er ikke det hele. Visheden om at andre både vil og kan hjælpe en, hvis det bliver nødvendigt er også god at have.

Tilbage på Tunø mødte vi Svend Christensen fra klubben, som i sin Extreme havde roet fra Endelave til Tunø samme dag og som dagen efter ville tage turen direkte med kurs Århus.
Endnu en gang trak trangen til de kolde fadøl i holdet, men jeg har jo fortalt, hvordan du finder kroen, så det skal der ikke skrives mere om.

Fredag var turens sidste dag og efter morgenmad og farvel til Svend satte vi næserne mod Kysing Næs. Vejret artede sig, kun fem sekundmeter fra SØ og solen skinnede, som alle de andre dage, fra den blå himmel.

På halvvejen fik Jens den glimrende ide at gå ind til Norsminde og forsyne os med lune fiskefrikadeller.

Herefter var det bare den sædvanlige tur hjemefter.

 

/hector

PS: Fotos fra turen bliver lagt på hjemmesiden

Kommentarer: Endnu ingen kommentarer

Turberetning om en rotur til Tunø og Samsø i flere dele. 2. del

Blæst i håret fik vi igen, da vi sagde farvel til Tunøs nordøstligste spids på vores vej til Samsø onsdag. Stadig vind af SØ med en 5-6 stykker pr. meter. Vi valgte en kurs over revet, eller som det rettelig hedder Tunø Røn, der strækker sin arm godt to kilometer ud i farvandet mellem Tunø og Samsø. Det var en fejldisposition ! Det indrømmer jeg gerne. Med den stedlige vindretning viste det sig nemlig, at det flade vand over rønnen fik søen til at rejse sig mere end godt var. Og hvad vinden ikke formåede, det gjorde strømmen. De trekvartmeter høje bølger kom rullende fra hver sit verdenshjørne og fik det hele til at ligne en gevaldig gryde i kog. En nordligere overfart havde været at foretrække.
Vel i læ under de høje klinter på Samsø var det passende med en fortjent landgang og efterfølgende evaluering af den netop overståede provokation fra elementerne. Learning by doing, så at sige.

Inden for produktudvikling og design siger man at problemet kommer først, dernæst løsningen.
Vi havde ofte en masse løsninger på en hel del problemer, og pauserne på land var i særdeleshed
katalysator for den stadige ideudvikling blandt deltagerne. En indlysende god ide var integrerede solceller indstøbt i kajakkens for-og agterdæk. Tænk på hvad sådan en foranstaltning kunne gøre af nytte: Trække en pumpe, levere strøm til det vandtætte musikanlæg – en anden god ide, oplade gpsén og mobiltelefonen eller køleboksen. Kreativitet kan opstå hvor som helst, når bare betingelserne er til stede.

Vinden var stadig i det sydøstlige hjørne og ikke løjet en meter, så alle var sikre på at få grimme bølger på den anden side af Issehoved, Samsøs nordspids. Men naturen er uransagelig og kaosteorien blev endnu en gang bekræftet. Det er derfor meteorologi er sådan en vanskelig videnskab.
Nærmest havblik herfra og ned til Langør tilsat en bagende sol. Det blev varmt, men også rart.
Klokken seksten lå kajakkerne på pladsen foran Samsø Roklub og bekvemmeligheden kunne atter indfinde sig. Denne gang i form af et svalende brusebad.
(fortsættes)

/hector

Kommentarer: Endnu ingen kommentarer

Til min store ærgrelse hørte jeg forleden, at kvinder ikke tænder på mænd i latex, gummi og neopren. I så fald var klubweekenden på Helgenæs ikke særligt sexet, men til gengæld var den spændt op til en hel masse kajakroning, herlig grillmad og overbæringer ved Dragsmur.
Lørdag, søndag den 28. og 29. juni holdt vi medlems-igloo hundrede meter nord for fyret i den lille ”skole” Nær Naturen. Vi satte i fra stenstranden neden for huset og roede med uret rundt om Helgenæs. 

Ved Dragsmur bar vi over på østsiden og spiste vores frokost, inden vi roede sydover til fyret igen. Her ved ”draget” trak vikingerne i fordums tid deres skibe over land og sparede derved mange timers sejlads. På den måde kunne de være ved Aros og forsvarsværkerne, før en fjendtlig flåde fra nord kunne nå rundt om Sletterhage – eller de kunne spare tid under vanskelige vindforhold uden at skulle runde Sletterhage for at komme ud i Kattegat.

Vi havde sat en rigtig hyggelig teltlejr til overnatning op i gryden bag Nær Naturen, men først vi en herlig middag og masser af hyggeligt samvær.
Næste dag spredte vi os: Nogle skulle tidligt hjem, andre roede en mindre tur og tre modne mænd gik til Tyskertårnet, hvor resterne af tyskernes radarstation er blevet til en fin udsigtspost for besøgende.

PS.: Kvinder i latex, gummi og neopren er sexede – bare ikke med spraydeck.

Niels

Kommentarer: Endnu ingen kommentarer

Turberetning om en rotur til Tunø og Samsø i flere dele. 1. del

I det bedst tænkelige sommervejr lagde vi ud fra Å.H.K tirsdag d. 1. juli. klokken 9.15 sharp.
Ikke meget vind, sådan lige tilpas omkring tre sekundmeter fra SØ. Vi fløj af sted og kom hurtigt på højde med Tanden, som nogle ignoranter i klubben stadig kalder Enhjørningen, men så gik den heller ikke længere, Niels Christian skulle ryge. Og vi andre kunne da også godt tage en pause, når det nu skulle være.
Frokosten indtog vi rundt om Kysing Næs i læ af hybenroserne, for vinden var desværre tiltaget og lå vel nu på en fem – seks stykker og søen begyndte at vise tænder. Med den sø og vinden i SØ fås den bedste kurs til Tunø nord om havmølleparken, da søen rejser sig en del på en sydligere fart på grund af det nærliggende, lavvandede Tunø Knob. Således fortrøstningsfulde begav vi os alle fem af sted  i eksemplarisk samlet flok mod det nordligste mølletårn. Humøret var højt og Lars Iversen, vores gæsteroer fra Brøndby Ro-og kajakklub, sang den ene schlager efter den anden, til glæde for nogle af os og sikkert også for sælerne, der her og der stak et forbavset hoved op mellem skumtoppene.
Allerede på lang afstand kunne ikke-rygerne lugte møllerne, som åbenbart benyttes af diverse trængende havfugle på deres mellemlanding til et eller andet mindre vindomsust sted.
Fra mølleparken gik det stik på Stenkalven, Tunøs nordligste ende, og snart fik vi bølgelæ af øen.
Efter små to timers roning fra det jyske løb vi ind på stranden lige neden for den lokale flyveplads. Her findes et fladt område med højt og blødt græs. Noget man sætter pris på til en teltslagning.
Kajakkerne blev slæbt sikkert på land og tømt og endnu engang undres man over, hvor meget gods der kan være i sådan et fartøj. Teltene kom op og så var det tid til middagsmaden. Fem trangiaer med fem menuer naturligvis efterfulgt af den skrækkelige Nescafé. Hvem opfinder den sammenklappelige filtertragt ?

Helt tilfældigt anløb vi øen netop som der var forpremiere på Tunø Festivalen, det var derfor ikke svært at samle kræfter til den tre kilometer lange spadseretur til civilisationen i den anden ende af øen. Selvom Jakob opfordrer til en “turberetning”, som ganske berettiget nok forventes at indeholde nyttige råd og vink om allehånde maritime tildragelser undervejs, så skal der fra min kant, blot som en lille sidebemærkning, alligevel ikke mangle en anbefaling af den stedlige kro. Tunø Gæstgiverri. Afhængig af hvilken vej du kommer fra, så ligger den enten sidst eller først på hovedgaden. Gå efter de kulørte lamper.
Denne aften var der live-jazz og kolde fadøl. Ikke så ringe endda.

/hector

Kommentarer: Endnu ingen kommentarer