Solo omkring Australien
Lørdag, den 28. februar 2009
Solo omkring Australien
Den tyske eventyrer, Freya Hoffmeister, er godt i gang med sin tur rundt om Australien. Den er 15.000 km lang og vil tage hende et år. Nogle mener, det er uansvarligt
Af Niels Chr. Hansen
For 27 år siden roede Paul Caffyn, New Zealand, rundt om Australien, og siden har omkring ti andre forsøgt sig med distancen – uden held. Caffyn roede med ”tom” kajak og havde hjælpeteam på land til at sætte lejr op og lave mad for sig.
Freya Hoffmeister vil udføre bedriften alene uden hjælp, og gennemfører hun sit forehavende, vil hun have roet den absolut længste og farligste distance som den første kvinde. Flere af områderne, hun skal passere, er kendt for at være hajfyldte, huse saltvandskrokodiller og slanger og generere surferbølger, men lige i øjeblikket klager hun mest over insekter og skorpioner. Hun ror mellem 10 til 13 timer dagligt, og når hun går i land, drømmer hun kun om en god nats søvn.
”Der er alt muligt kryb, jeg skal vænne mig til, og derfor er mit største ønske et lukket og lynet telt. Jeg har brug for plads til mit kontor og køkkengrej inden for,” siger hun til Sea Kayaker Magazine over en telefonlinje.
Eliteroere med megadrømme
Sea Kayakers læsere er delte i spørgsmålet om det forsvarlige i sådan en ekspedition. Pat Donlin fra Deephaven, Minnesota, skriver blandt andet om Freyas tur rundt om Island med Greg Stamer, at de uden at ville det satte en redningsaktion i gang – som oven i købet mislykkedes for myndighederne, indtil en lokal bonde spottede dem på sin strand.
Og videre om Australiens-turen: ”Hovedformålet er at gennemføre på 360 dage, endnu en gang et kapløb for at få rekorden. Det selvvalgte mål inkluderer et syv dages langt kryds over åbent hav.”
Læseren fortsætter med at rose Sea Kayakers mange artikler om sikkerhed til søs og påpeger, at det, Freya Hoffemeister gør, går imod al sund fornuft.
”Hoffmeister og andre, der kaster sig ud i den slags ekspeditioner, gør det vel vidende, at de er forbundet med risici og accepterer dette. Men det ligger implicit i situationen, at Search and Rescue Teams (SAR) kan blive kaldt til undsætning og derved udsætte sig for livsfarlige situationer.”
”Alligevel kaster disse eliteroere sig ud i risikable situationer, der ligger langt ud over det, der fører til katastrofer i mange artikler om sikkerhed. Og det er underforstået, at de bebyrder SAR-teams med redningsansvaret. Jeg vil gerne læse historier om disse ultra-ekspeditioner i fremtiden, men så skal det være på en måde, der ikke fostrer og promoverer mega-mål (og selvfedme) som at ro rundt om en kæmpe landmasse på x antal dage og på den måde skabe en slags champion-status. Man kan forestille sig fremtidige behov for andre for at forbedre en eksisterende rekord og derved tage endnu større risici. Eftersøgnings- og redningsindsatsen vil nødvendigvis også eskalere. Alt dette for blot at tillade en håndfuld roere at opnå en rekord. Lad os sætte disse ultra-ekspeditioner i perspektiv,” slutter Pat Donlin sit læserbrev.
Tillid til læserne
Redaktøren af Sea Kayaker Magazine, Christopher Cunningham, svarer, at superroere som Freya Hoffmeister ganske rigtigt løber større risici end andre, men at de også er forberedt og trænet bedre end de fleste. Endvidere siger han, at det hører med til alle former for udfoldelse, at der altid vil være en håndfuld ”vovehalse”, der presser grænserne til det yderste. Med tiden bliver det sværere at finde noget, ingen andre har gjort i kajak, og det er kun at forvente, at nogle vil kigge sig om efter nye rekorder at slå.
”Sikkerhed og deadlines eller rekorder vil ofte være i konflikt med hinanden,” siger Christopher Cunningham, ”men en god kajakroer glemmer aldrig, hvad der er vigtigst. Jeg har stor tillid til havkajakfolket og i særdeleshed til læserne af Sea Kayaker Magazine. Jeg tror ikke, at artikler om usædvanlige eventyr får dem til at påtage sig udfordringer, der ligger langt over deres evner.”
Se mere på www.qajaqunderground.com og på Freya Hoffmeisters blog, hvor du kan følge hende dag for dag.