Vand afkøler kroppen 25 gange hurtigere end luft. En tur i vandet kan være lammende og forårsager et kraftigt tab af styrke, koordination og dømmekraft temmelig hurtigt. Nu er tiden inde til at tænke på varmt og vandtæt rotøj.

Tør- og våddragter beskytter effektivt mod koldt vand. En våddragt holder på den varme luft i neoprenens små luftlommer, og pasformen smyger sig tæt nok til at holde det kolde vand ude. Den smule, der kommer ind, bliver hurtigt varmet op af kropstemperaturen. Tørdragten skaber en barriere mellem omgivelserne og roeren og udelukker det første ”koldt vands-chok”.

Tørdragter er lavet af vandtæt materiale med manchetter og halskrave af latex (eventuelt også ankelmanchetter, hvis vandtætte sokker ikke er en fast del af dragten). Roeren regulerer selv temperaturen med isolerende tøjlag under dragten.

Det vigtigste er at beskytte torsoen, som rummer de indre organer. Det største varmetab opstår i armhulerne og skridtet. Det næste er at være opmærksom på lemmerne. Hovedet afgiver en overraskende masse varme, og derfor bør du beskytte det med hætte, hue eller neopren. Fødder og hænder skal pakkes ind i neoprenstøvler og -handsker, og især hænderne er ikke meget værd, hvis de er kolde, stive og ufølsomme.

Hypotermi

Kroppen fungerer kun optimalt indenfor et smalt temperatur-område. Det er vigtigt at holde på varmen for at opretholde kroppens naturlige kemi og stofskifte. Når kropstemperaturen når under et acceptabelt niveau, sker der et kraftigt tab af styrke, koordination og nærvær. Roere, der lider af hypotermi, kan blive ude af stand til at ro effektivt eller assistere ved deres egen redning.

Kroppen har tre lag: Det ydre består af hud og underliggende væv. Dernæst kommer lemmerne, knoglerne og muskelvævet. Og til sidst har vi de indre organer, som blandt andre består af hjertet, lungerne og hjernen. Når nedkølingen begynder, prioriterer kroppen varmens fordeling. Hensigten er at holde de vitale dele varme og undgå temperaturtab til kropsdele, der ikke er vitale for overlevelsen.

Når kroppen begynder at blive kold, viser de første tegn på hypotermi sig ved sammentrækning af muskler og gåsehud. Man ryster ikke endnu, men forøgelse af varmeproduktionen kan fordoble stofskiftet. Hvis den indre temperatur fortsætter med at falde, begynder man at ryste. De ukontrollerede rystelser og spændinger kan forøge stofskiftet op til fem gange normalt. Nu forbrænder kroppen omkring 400 kalorier i timen, hvilket svarer nogenlunde til to Snickers. Under de rette omstændigheder kan kroppen dog stadig varme sig selv op.

På et givet tidspunkt begynder kroppen at ”indse”, at den er ved at tabe kampen om at varme alle dele op, og den ”beslutter”, at den kan overleve uden det yderste lag. Ved at lukke blodtilførslen ned til de ydre kropslag reducerer kroppen sit energibehov med 1 til 2 procent. Kraftig aktivitet ville muligvis kunne øge varmetilførslen, men kroppen har begrænsede energireserver. En ekstra, varmekrævende aktivitet ville sandsynligvis brænde de sidste reserver af og forårsage en endnu hurtigere nedkøling af ofret.

Når kropstemperaturen falder til under 35 graders celsius, holder rystelserne næsten op. Patienten bliver konfus, og fornuften tåget. Ved fortsat varmetab, ”beslutter” kroppen af ofre dele af sig selv, så hjernen kan overleve. Ved at reducere varmeafgivelsen til visse dele af kroppen, kan man opretholde livet. Først ”beslutter” kroppen, at den ikke behøver lemmerne, og der samler sig kuldioxid og mælkesyre i disse områder. Så begynder den at lukke ned for blodtilførslen til ”unødvendige” organer, og til sidst vil den begrænse tilstrømningen til de tre organer, der opretholder selve livet.

Mens kroppen bliver afkølet, begynder ofret at miste taget i virkeligheden. I nogle tilfælde oplever man atypiske humørsvingninger og kan blive stridbar og diskussionslysten, mens redningen står på. Når den indre kropstemperatur falder til 32 grader, erstattes kulderystelserne af muskelstivhed, og de mentale evner er alvorligt nedsatte. Ofret er på vej mod bevidstløshed. Mens den indre temperatur falder, bliver stofskiftet langsommere, iltoptagelsen bliver mindre og vejrtrækningen svagere. Hjerterytmen bliver langsom og svag, hvilket resulterer i yderligere reduktion af blodomløbet. Nu udvikles der uregelmæssig hjerterytme og sammentrækninger af hjertemusklerne, og det kan føre til hjertestop.

 

Kilde: Charles Walbridge, ”Whitewater Rescue Manual” og NRS e-News

 

Se www.aarhushavkajakklub.dk og læs artiklerne ”Koldt vand i blodet” og ”Vinterbeklædning”, hvis du vil fryse mindre!

PS.: I dag torsdag den 24. september 2009 er vandtemperaturen ved Marselisborg Havn 14 grader – og faldende.

Kommentarer: Endnu ingen kommentarer