Freya Hoffmeister rundt om Australien
På rekordtid afsluttede Freya Hoffmeister sin omsejling af Australien i kajak. Tirsdag den 15. december 2009 landede hun på Queenscliff ved Melbourne, hvor hun tidligere lagde ud på sin odysse den 18. januar 2009.
Hun har brugt 245 rodage til de 13.800 km, hvilket giver et gennemsnit på 65 km om dagen. Det eneste vellykkede forsøg på samme tur blev foretaget af Paul Caffyn i 1982, og han brugte 361 rodage.
Freya Hoffmeister halede ind på den gamle rekord ved blandt andet at ro tværs over Carpentaria-bugten, et kryds på 575 km, der tog otte dage og syv nætter.
