Lørdag, den 28. februar 2009

Solo omkring Australien

Den tyske eventyrer, Freya Hoffmeister, er godt i gang med sin tur rundt om Australien. Den er 15.000 km lang og vil tage hende et år. Nogle mener, det er uansvarligt

Af Niels Chr. Hansen

For 27 år siden roede Paul Caffyn, New Zealand, rundt om Australien, og siden har omkring ti andre forsøgt sig med distancen – uden held. Caffyn roede med ”tom” kajak og havde hjælpeteam på land til at sætte lejr op og lave mad for sig.
Freya Hoffmeister vil udføre bedriften alene uden hjælp, og gennemfører hun sit forehavende, vil hun have roet den absolut længste og farligste distance som den første kvinde. Flere af områderne, hun skal passere, er kendt for at være hajfyldte, huse saltvandskrokodiller og slanger og generere surferbølger, men lige i øjeblikket klager hun mest over insekter og skorpioner. Hun ror mellem 10 til 13 timer dagligt, og når hun går i land, drømmer hun kun om en god nats søvn.
”Der er alt muligt kryb, jeg skal vænne mig til, og derfor er mit største ønske et lukket og lynet telt. Jeg har brug for plads til mit kontor og køkkengrej inden for,” siger hun til Sea Kayaker Magazine over en telefonlinje.

Eliteroere med megadrømme
Sea Kayakers læsere er delte i spørgsmålet om det forsvarlige i sådan en ekspedition. Pat Donlin fra Deephaven, Minnesota, skriver blandt andet om Freyas tur rundt om Island med Greg Stamer, at de uden at ville det satte en redningsaktion i gang – som oven i købet mislykkedes for myndighederne, indtil en lokal bonde spottede dem på sin strand.
Og videre om Australiens-turen: ”Hovedformålet er at gennemføre på 360 dage, endnu en gang et kapløb for at få rekorden. Det selvvalgte mål inkluderer et syv dages langt kryds over åbent hav.”
Læseren fortsætter med at rose Sea Kayakers mange artikler om sikkerhed til søs og påpeger, at det, Freya Hoffemeister gør, går imod al sund fornuft.
”Hoffmeister og andre, der kaster sig ud i den slags ekspeditioner, gør det vel vidende, at de er forbundet med risici og accepterer dette. Men det ligger implicit i situationen, at Search and Rescue Teams (SAR) kan blive kaldt til undsætning og derved udsætte sig for livsfarlige situationer.”
”Alligevel kaster disse eliteroere sig ud i risikable situationer, der ligger langt ud over det, der fører til katastrofer i mange artikler om sikkerhed. Og det er underforstået, at de bebyrder SAR-teams med redningsansvaret. Jeg vil gerne læse historier om disse ultra-ekspeditioner i fremtiden, men så skal det være på en måde, der ikke fostrer og promoverer mega-mål (og selvfedme) som at ro rundt om en kæmpe landmasse på x antal dage og på den måde skabe en slags champion-status. Man kan forestille sig fremtidige behov for andre for at forbedre en eksisterende rekord og derved tage endnu større risici. Eftersøgnings- og redningsindsatsen vil nødvendigvis også eskalere. Alt dette for blot at tillade en håndfuld roere at opnå en rekord. Lad os sætte disse ultra-ekspeditioner i perspektiv,” slutter Pat Donlin sit læserbrev.

Tillid til læserne
Redaktøren af Sea Kayaker Magazine, Christopher Cunningham, svarer, at superroere som Freya Hoffmeister ganske rigtigt løber større risici end andre, men at de også er forberedt og trænet bedre end de fleste. Endvidere siger han, at det hører med til alle former for udfoldelse, at der altid vil være en håndfuld ”vovehalse”, der presser  grænserne til det yderste. Med tiden bliver det sværere at finde noget, ingen andre har gjort i kajak, og det er kun at forvente, at nogle vil kigge sig om efter nye rekorder at slå.
”Sikkerhed og deadlines eller rekorder vil ofte være i konflikt med hinanden,” siger Christopher Cunningham, ”men en god kajakroer glemmer aldrig, hvad der er vigtigst. Jeg har stor tillid til havkajakfolket og i særdeleshed til læserne af Sea Kayaker Magazine. Jeg tror ikke, at artikler om usædvanlige eventyr får dem til at påtage sig udfordringer, der ligger langt over deres evner.”

Se mere på www.qajaqunderground.com og på Freya Hoffmeisters blog, hvor du kan følge hende dag for dag.

Kommentarer: Endnu ingen kommentarer

Nu er det tid for betaling af kontingent for den nye sæson 2009. Jeg udsender opkrævning i weekenden. Som sædvanlig er der mangler og fejl ved medlemslisten på vores hjemmeside. Det gør livet ret besværligt for for mig, så please, vil I ikke nok selv vedligeholde jeres oplysninger på medlemslisten her på siden? Hvis ikke I skal have hjælp til at oprette/rette jeres oplysninger så ring til mig på 25 10 11 41 eller send en mail til kasserer@aarhushavkajakklub.dk. Når I ændrer i listen vil jeg samtidig gerne have en mail med rettelserne. På forhånd tak.

Kommentarer: Endnu ingen kommentarer

Rostatistik 2008 (Graf og datagrundlag for rostatistik ÅHK 2008) Klik på linket
Optælling: hector / 9.1.09

Mvh

hector

Kommentarer: Endnu ingen kommentarer

Dansk Kano og Kajak Forbund skriver i sit nyhedsmagasin for december følgende:

“Ny kajakklub i Århus havn

Planerne for omdannelse af Århus Havn er i fuld gang. I den forbindelse har DKF været til møde i Århus med forvaltningen Sport og Fritid for at høre om kajaksportens muligheder. Sport og fritid er meget positivt stemte overfor kajak i Århus havn og opfordrer os til at sende en ansøgning med et konkret forslag om en ny klub med placering i Træ-, Fiskeri- og Lystbådehavnen.

Hvilken profil klubben skal have, hvor den skal placeres, og hvem der skal være med til at starte den op – det skal de kommende medlemmer være med til at bestemme. Derfor opfordrer vi alle, der har interesse i og lyst til at være med til at starte en ny klub i Århus, til at rette henvendelse til DKF.

Der er høringsmulighed de næste par måneder, så skynd dig, hvis du vil øge kajaksporten i Århus og være en del af beslutningsprocessen.

Af Vibe Ørum Rasmussen, sekretariatet”

En ny kajakklub i nærheden af Århus Havkajakklub var altså ingen and, men en fremtidig medspiller på vandet.Venlig hilsen fraNiels 

Kommentarer: Endnu ingen kommentarer

Medlemmer af Århus Havkajakklub har tilsammen roet 15.000 kilometer i 2008 – eller lige så langt som fra Sydney til London

Af Niels Chr. Hansen

Tusindvis af uskyldige skarver har skræmt til vanvid måttet forlade deres pæle, når medlemmerne af Århus Havkajakklub har passeret i kajak på vej til Moesgaard Strand og hjem for at udfylde kilometerkortene. Nøjagtig 1200 gange frem og tilbage mellem Tangkrogen og Moesgaard, hvilket svarer til 15.000 km ifølge Kims geniale udregninger. Det ligger smukt i forlængelse af vores slogan: Hold stranden ren – skræm en skarv!
Vi skylder især Øystein stor tak for hans helt specielle indsats. Ved egen kraft har han roet de 2.090 km af den samlede årslængde, eller med andre ord været ude at runde Moesgaard 174 gange. Ingen andre kommer blot tilnærmelsesvis i nærheden af den indsats.

Kan vi ro længere?
Der er forbløffende stor forskel på de enkelte medlemmers rostatistik. Rigtig mange ligger nede mellem 0 og 100 km i løbet af 2008 og kan dermed risikere af blive tolket som ”skarvelskere”, hvilket sikkert ikke er hensigten.
I den forbindelse skal det tilføjes, at ture fra klubhuset til havnens iskiosk ikke tæller med i statistikken, ligesom pingvin-rullere og svømmehalstræning heller ikke gør.
Med Poul Nyrup Rasmussens ord: ”Kan vi ikke gøre det lidt bedre?” Kan vi ikke ro lidt længere? Det tager kun to timer at ro til Moesgaard og hjem, men vi vil så gerne have, du ror lidt længere.
Det samme gælder dit medlemskab af vores klub: Det tager kun et halvt år at blive havkajakroer, men vi vil så gerne have, du bliver lidt længere.
Fortæl bestyrelsen, hvad vi kan gøre for at forbedre vilkårene for medlemmerne, så skal vi nok gøre noget ved det.

ÅHK´s samlede ro distance er 15.000 km.
•    eller lige så langt som en AIRBUS A380 kan flyve uden at skulle tanke op
•    eller lige så langt som 576.923 udrullede ruller toiletpapir
•    eller lige så langt som 2.857.142 kajakker
•    eller lige så langt som samtlige tunneler i Europa
•    eller lige så langt som de studerende på Kinnaird Elementary School i Canada løb på et skoleår
•    eller lige så langt som en VW Lupo kan køre med 450 liter benzin i tanken
•    eller lige så langt som Grækenlands kystlinie
•    eller lige så langt som Paris – Dakar rallyet
•    eller….
det er da meget godt gået (roet). Kim

Kommentarer: Endnu ingen kommentarer

Måske går du i den tro, at din kajak er forsikret? Måske har du læst dine forsikringsbetingelser og også af dit selskab fået bekræftet, at alt er OK, når blot din kajak opbevares på et aflåst sted. Sådan er det nemlig hos Tryg Forsikring -indboforsikring. Jeg ringede til dem, fordi jeg var i tvivl om formuleringen “aflåst på et fast sted” – hmmm….er en kontainer et fast sted? Det ville jeg gerne være helt sikker på. Tryg bekræftede mig i, at alt var i orden og jeg bad derfor om at få det skrevet i min police….og her kom så problemet, for så ville de da lige være helt sikre!! Kajakken er dækket hvis den er låst til at fast sted men hvis det ikke er ved forsikringsstedet (privat bopæl) er dækningen kun midlertidig. Midlertidig i “Tryg-sprog” er 12 måneder. Det betyder, at har du din kajak forsikret via din indboforsikring hos Tryg, så er du kun dækket, hvis din opbevaring i klubben ikke er permanet, og du når skaden opstår, kan bevise dette!!

For mig betyder det, at jeg skal tegne en dyr bådforsikring eller hente kajakken hjem. Eller har vi en forsikring i klubben, som jeg (og måske andre) kan komme ind under? Gerne mod betaling. Er der andre som mig, der blot går rundt og lever i den tro, at alt er ok?

Marika

Kommentarer: Endnu ingen kommentarer

Turberetning om en rotur til Tunø og Samsø i flere dele. Sidste del

Havkajakroere har det som lystfiskere – de har det med at overdrive.

Det skal såmænd nok passe, i hvert fald en gang imellem, for eksempel når der berettes om bølgehøjder og vindstyrker. Men denne gang holder vi os til sandheden.

Efter en hyggelig aften i roklubben, hvor der ikke var mange emner inden for

havkajakroning, som forbigik vores opmærksomhed, vågnede vi torsdag til en frisk blæst øst – nordøst. En sejler fortalte at vindmåleren viste ni sekundmeter, med stød på 10.
Måske var det alligevel ikke så slemt derude bag havnens beskyttende tange, men lige så heldige som vi var onsdag i det samme farvand, var der vist ikke nogen af os som regnede med, kaosteori eller ej.

Da vi igen fuldt lastede drejede nordpå om den grønne tønde ud for Lilleøre mødte vi realiteterne. Bølgerne var store; det siger sig selv, når de har haft hele natten til at løbe fra Sverige og lige ind på siden af os. Ingen under halvanden meter, adskillige derover og af og til de navnkundige kæmper, kaldet ”100-bølger”.
En god balance og tungen lige i munden tilsat lidt held og et tæt spraydeck, det skal der til. Men det er ikke det hele. Visheden om at andre både vil og kan hjælpe en, hvis det bliver nødvendigt er også god at have.

Tilbage på Tunø mødte vi Svend Christensen fra klubben, som i sin Extreme havde roet fra Endelave til Tunø samme dag og som dagen efter ville tage turen direkte med kurs Århus.
Endnu en gang trak trangen til de kolde fadøl i holdet, men jeg har jo fortalt, hvordan du finder kroen, så det skal der ikke skrives mere om.

Fredag var turens sidste dag og efter morgenmad og farvel til Svend satte vi næserne mod Kysing Næs. Vejret artede sig, kun fem sekundmeter fra SØ og solen skinnede, som alle de andre dage, fra den blå himmel.

På halvvejen fik Jens den glimrende ide at gå ind til Norsminde og forsyne os med lune fiskefrikadeller.

Herefter var det bare den sædvanlige tur hjemefter.

/hector

PS: Fotos fra turen bliver lagt på hjemmesiden

Kommentarer: Endnu ingen kommentarer

Turberetning om en rotur til Tunø og Samsø i flere dele. 2. del

Blæst i håret fik vi igen, da vi sagde farvel til Tunøs nordøstligste spids på vores vej til Samsø onsdag. Stadig vind af SØ med en 5-6 stykker pr. meter. Vi valgte en kurs over revet, eller som det rettelig hedder Tunø Røn, der strækker sin arm godt to kilometer ud i farvandet mellem Tunø og Samsø. Det var en fejldisposition ! Det indrømmer jeg gerne. Med den stedlige vindretning viste det sig nemlig, at det flade vand over rønnen fik søen til at rejse sig mere end godt var. Og hvad vinden ikke formåede, det gjorde strømmen. De trekvartmeter høje bølger kom rullende fra hver sit verdenshjørne og fik det hele til at ligne en gevaldig gryde i kog. En nordligere overfart havde været at foretrække.
Vel i læ under de høje klinter på Samsø var det passende med en fortjent landgang og efterfølgende evaluering af den netop overståede provokation fra elementerne. Learning by doing, så at sige.

Inden for produktudvikling og design siger man at problemet kommer først, dernæst løsningen.
Vi havde ofte en masse løsninger på en hel del problemer, og pauserne på land var i særdeleshed
katalysator for den stadige ideudvikling blandt deltagerne. En indlysende god ide var integrerede solceller indstøbt i kajakkens for-og agterdæk. Tænk på hvad sådan en foranstaltning kunne gøre af nytte: Trække en pumpe, levere strøm til det vandtætte musikanlæg – en anden god ide, oplade gpsén og mobiltelefonen eller køleboksen. Kreativitet kan opstå hvor som helst, når bare betingelserne er til stede.

Vinden var stadig i det sydøstlige hjørne og ikke løjet en meter, så alle var sikre på at få grimme bølger på den anden side af Issehoved, Samsøs nordspids. Men naturen er uransagelig og kaosteorien blev endnu en gang bekræftet. Det er derfor meteorologi er sådan en vanskelig videnskab.
Nærmest havblik herfra og ned til Langør tilsat en bagende sol. Det blev varmt, men også rart.
Klokken seksten lå kajakkerne på pladsen foran Samsø Roklub og bekvemmeligheden kunne atter indfinde sig. Denne gang i form af et svalende brusebad.
(fortsættes)

/hector

Kommentarer: Endnu ingen kommentarer

Til min store ærgrelse hørte jeg forleden, at kvinder ikke tænder på mænd i latex, gummi og neopren. I så fald var klubweekenden på Helgenæs ikke særligt sexet, men til gengæld var den spændt op til en hel masse kajakroning, herlig grillmad og overbæringer ved Dragsmur.
Lørdag, søndag den 28. og 29. juni holdt vi medlems-igloo hundrede meter nord for fyret i den lille ”skole” Nær Naturen. Vi satte i fra stenstranden neden for huset og roede med uret rundt om Helgenæs. 

Ved Dragsmur bar vi over på østsiden og spiste vores frokost, inden vi roede sydover til fyret igen. Her ved ”draget” trak vikingerne i fordums tid deres skibe over land og sparede derved mange timers sejlads. På den måde kunne de være ved Aros og forsvarsværkerne, før en fjendtlig flåde fra nord kunne nå rundt om Sletterhage – eller de kunne spare tid under vanskelige vindforhold uden at skulle runde Sletterhage for at komme ud i Kattegat.

Vi havde sat en rigtig hyggelig teltlejr til overnatning op i gryden bag Nær Naturen, men først vi en herlig middag og masser af hyggeligt samvær.
Næste dag spredte vi os: Nogle skulle tidligt hjem, andre roede en mindre tur og tre modne mænd gik til Tyskertårnet, hvor resterne af tyskernes radarstation er blevet til en fin udsigtspost for besøgende.

PS.: Kvinder i latex, gummi og neopren er sexede – bare ikke med spraydeck.

Niels

Kommentarer: Endnu ingen kommentarer

Turberetning om en rotur til Tunø og Samsø i flere dele. 1. del

I det bedst tænkelige sommervejr lagde vi ud fra Å.H.K tirsdag d. 1. juli. klokken 9.15 sharp.
Ikke meget vind, sådan lige tilpas omkring tre sekundmeter fra SØ. Vi fløj af sted og kom hurtigt på højde med Tanden, som nogle ignoranter i klubben stadig kalder Enhjørningen, men så gik den heller ikke længere, Niels Christian skulle ryge. Og vi andre kunne da også godt tage en pause, når det nu skulle være.
Frokosten indtog vi rundt om Kysing Næs i læ af hybenroserne, for vinden var desværre tiltaget og lå vel nu på en fem – seks stykker og søen begyndte at vise tænder. Med den sø og vinden i SØ fås den bedste kurs til Tunø nord om havmølleparken, da søen rejser sig en del på en sydligere fart på grund af det nærliggende, lavvandede Tunø Knob. Således fortrøstningsfulde begav vi os alle fem af sted  i eksemplarisk samlet flok mod det nordligste mølletårn. Humøret var højt og Lars Iversen, vores gæsteroer fra Brøndby Ro-og kajakklub, sang den ene schlager efter den anden, til glæde for nogle af os og sikkert også for sælerne, der her og der stak et forbavset hoved op mellem skumtoppene.
Allerede på lang afstand kunne ikke-rygerne lugte møllerne, som åbenbart benyttes af diverse trængende havfugle på deres mellemlanding til et eller andet mindre vindomsust sted.
Fra mølleparken gik det stik på Stenkalven, Tunøs nordligste ende, og snart fik vi bølgelæ af øen.
Efter små to timers roning fra det jyske løb vi ind på stranden lige neden for den lokale flyveplads. Her findes et fladt område med højt og blødt græs. Noget man sætter pris på til en teltslagning.
Kajakkerne blev slæbt sikkert på land og tømt og endnu engang undres man over, hvor meget gods der kan være i sådan et fartøj. Teltene kom op og så var det tid til middagsmaden. Fem trangiaer med fem menuer naturligvis efterfulgt af den skrækkelige Nescafé. Hvem opfinder den sammenklappelige filtertragt ?

Helt tilfældigt anløb vi øen netop som der var forpremiere på Tunø Festivalen, det var derfor ikke svært at samle kræfter til den tre kilometer lange spadseretur til civilisationen i den anden ende af øen. Selvom Jakob opfordrer til en “turberetning”, som ganske berettiget nok forventes at indeholde nyttige råd og vink om allehånde maritime tildragelser undervejs, så skal der fra min kant, blot som en lille sidebemærkning, alligevel ikke mangle en anbefaling af den stedlige kro. Tunø Gæstgiverri. Afhængig af hvilken vej du kommer fra, så ligger den enten sidst eller først på hovedgaden. Gå efter de kulørte lamper.
Denne aften var der live-jazz og kolde fadøl. Ikke så ringe endda.

/hector

Kommentarer: Endnu ingen kommentarer