Vi var seks roere på vandet til denne årets første søndagsroning. Steen, Klaus og Niels returnerede efter en kaffepause ved Moesgård Strand, mens Kirsten, Øystein og undertegnede fortsatte til Mariendal, hvor vi indpakket i henholdsvis fjelldugen, vindsæk, fleecejakker, og hundetæppe kunne holde en laaang frokostpause i vintersolen, skønt!

Vi mødte i øvrigt rigtig mange turroere fra Viking og MKC, der benyttede sig af det flade vand – og fra forbipasserende på stranden fik vi rigtig mange spørgsmål “om det ikke er koldt at ro om vinteren”?
NEJ, det er det ikke, men det er koldt at gå i land!
Med mindre man har ovennævnte udstyr el.lign. med…

Henriette

Freya i mål (Qajaqunderground)

På rekordtid afsluttede Freya Hoffmeister sin omsejling af Australien i kajak. Tirsdag den 15. december 2009 landede hun på Queenscliff ved Melbourne, hvor hun tidligere lagde ud på sin odysse den 18. januar 2009.

Hun har brugt 245 rodage til de 13.800 km, hvilket giver et gennemsnit på 65 km om dagen. Det eneste vellykkede forsøg på samme tur blev foretaget af Paul Caffyn i 1982, og han brugte 361 rodage.

Freya Hoffmeister halede ind på den gamle rekord ved blandt andet at ro tværs over Carpentaria-bugten, et kryds på 575 km, der tog otte dage og syv nætter.

Det er sjovt at rulle, hører jeg igen og igen, det er også lidt sejt, men det vigtigste er, at det øger min sikkerhed, når jeg er ude at ro kajak. Jeg behøver ikke foretage en “wet exit” ved kæntring og dermed blive kold og våd. Så et sikkert rul er en god investering – bare for en sikkerheds skyld.

Nu er jeg så startet på begynder rul i svømmehallen ude i Beder/Malling, sammen med andre begyndere og de to instruktører Klaus og Bjørn, og kurset er for alle der har lyst til at lære at lave en grønlændervending (rul) i en havkajak og kan varmt anbefales.

Teknisk er det ikke så hårdt som jeg regnede med og fysisk er jeg ved at komme over det, her 4 dage senere De halve rul jeg efterhånden mestrer så godt skal nu udskiftes med hele rul. Jeg har allerede meldt mig til igen her en kommende lørdag, det må da kunne læres.

Kom og vær med, flyt dine grænser, brug dine hofter, og få din våddragt renset i klor.

Vand afkøler kroppen 25 gange hurtigere end luft. En tur i vandet kan være lammende og forårsager et kraftigt tab af styrke, koordination og dømmekraft temmelig hurtigt. Nu er tiden inde til at tænke på varmt og vandtæt rotøj.

Tør- og våddragter beskytter effektivt mod koldt vand. En våddragt holder på den varme luft i neoprenens små luftlommer, og pasformen smyger sig tæt nok til at holde det kolde vand ude. Den smule, der kommer ind, bliver hurtigt varmet op af kropstemperaturen. Tørdragten skaber en barriere mellem omgivelserne og roeren og udelukker det første ”koldt vands-chok”.

Tørdragter er lavet af vandtæt materiale med manchetter og halskrave af latex (eventuelt også ankelmanchetter, hvis vandtætte sokker ikke er en fast del af dragten). Roeren regulerer selv temperaturen med isolerende tøjlag under dragten.

Det vigtigste er at beskytte torsoen, som rummer de indre organer. Det største varmetab opstår i armhulerne og skridtet. Det næste er at være opmærksom på lemmerne. Hovedet afgiver en overraskende masse varme, og derfor bør du beskytte det med hætte, hue eller neopren. Fødder og hænder skal pakkes ind i neoprenstøvler og -handsker, og især hænderne er ikke meget værd, hvis de er kolde, stive og ufølsomme.

Hypotermi

Kroppen fungerer kun optimalt indenfor et smalt temperatur-område. Det er vigtigt at holde på varmen for at opretholde kroppens naturlige kemi og stofskifte. Når kropstemperaturen når under et acceptabelt niveau, sker der et kraftigt tab af styrke, koordination og nærvær. Roere, der lider af hypotermi, kan blive ude af stand til at ro effektivt eller assistere ved deres egen redning.

Kroppen har tre lag: Det ydre består af hud og underliggende væv. Dernæst kommer lemmerne, knoglerne og muskelvævet. Og til sidst har vi de indre organer, som blandt andre består af hjertet, lungerne og hjernen. Når nedkølingen begynder, prioriterer kroppen varmens fordeling. Hensigten er at holde de vitale dele varme og undgå temperaturtab til kropsdele, der ikke er vitale for overlevelsen.

Når kroppen begynder at blive kold, viser de første tegn på hypotermi sig ved sammentrækning af muskler og gåsehud. Man ryster ikke endnu, men forøgelse af varmeproduktionen kan fordoble stofskiftet. Hvis den indre temperatur fortsætter med at falde, begynder man at ryste. De ukontrollerede rystelser og spændinger kan forøge stofskiftet op til fem gange normalt. Nu forbrænder kroppen omkring 400 kalorier i timen, hvilket svarer nogenlunde til to Snickers. Under de rette omstændigheder kan kroppen dog stadig varme sig selv op.

På et givet tidspunkt begynder kroppen at ”indse”, at den er ved at tabe kampen om at varme alle dele op, og den ”beslutter”, at den kan overleve uden det yderste lag. Ved at lukke blodtilførslen ned til de ydre kropslag reducerer kroppen sit energibehov med 1 til 2 procent. Kraftig aktivitet ville muligvis kunne øge varmetilførslen, men kroppen har begrænsede energireserver. En ekstra, varmekrævende aktivitet ville sandsynligvis brænde de sidste reserver af og forårsage en endnu hurtigere nedkøling af ofret.

Når kropstemperaturen falder til under 35 graders celsius, holder rystelserne næsten op. Patienten bliver konfus, og fornuften tåget. Ved fortsat varmetab, ”beslutter” kroppen af ofre dele af sig selv, så hjernen kan overleve. Ved at reducere varmeafgivelsen til visse dele af kroppen, kan man opretholde livet. Først ”beslutter” kroppen, at den ikke behøver lemmerne, og der samler sig kuldioxid og mælkesyre i disse områder. Så begynder den at lukke ned for blodtilførslen til ”unødvendige” organer, og til sidst vil den begrænse tilstrømningen til de tre organer, der opretholder selve livet.

Mens kroppen bliver afkølet, begynder ofret at miste taget i virkeligheden. I nogle tilfælde oplever man atypiske humørsvingninger og kan blive stridbar og diskussionslysten, mens redningen står på. Når den indre kropstemperatur falder til 32 grader, erstattes kulderystelserne af muskelstivhed, og de mentale evner er alvorligt nedsatte. Ofret er på vej mod bevidstløshed. Mens den indre temperatur falder, bliver stofskiftet langsommere, iltoptagelsen bliver mindre og vejrtrækningen svagere. Hjerterytmen bliver langsom og svag, hvilket resulterer i yderligere reduktion af blodomløbet. Nu udvikles der uregelmæssig hjerterytme og sammentrækninger af hjertemusklerne, og det kan føre til hjertestop.

Kilde: Charles Walbridge, ”Whitewater Rescue Manual” og NRS e-News

Se www.aarhushavkajakklub.dk og læs artiklerne ”Koldt vand i blodet” og ”Vinterbeklædning”, hvis du vil fryse mindre!

PS.: I dag torsdag den 24. september 2009 er vandtemperaturen ved Marselisborg Havn 14 grader – og faldende.

Af Niels Chr. Hansen

En perfekt gul tennisbold på bølgen ud for Ørnereden! Den er simpelthen for fristende til at lade ligge. Men hov! Der er skrevet på den: ”Alt forladt”. Og så er det øvrigt en citron. Smukt spidset til i enderne som begyndelsen til en brystvorte.
Op på fordækket under nettet. Ingen børn på stranden kan have tabt denne her, så jeg tager den med mig. Skriften med speedmarker på skallen er voksen og ”happening-agtig” som et budskab, der skal afkodes.
På vejen hjem fra Moesgård Strand ror jeg længere ude, og her kommer jeg ind i en bræmme af citroner over et par hundrede meter. Jeg samler fem, seks stykker op, men der er mange flere. Alle bærer de påskriften ”Alt forladt”, men jeg har ikke gjort noget, der behøver en undskyldning eller syndsforladelse, så her må virkelig være tale om installationskunst på et maritimt plan.
Jeg hjemfører min dejlige fangst og presser mig en limonade, ind jeg googler fænomenet.

”Invitation til SEA MAIL
SEA MAIL – fagudtryk for breve sendt med skib – er en kunstaktion, som skal løbe af stabelen et halvt år før Klimakonference COP15, nemlig den 26. – 27. – 28. maj.
Har du lyst til at hjælpe mig med til at skrive Alt forladt på 2009 økologiske citroner, så foregår det tirsdag den 26. maj kl. 11 – 16 og onsdag den 27. maj kl. 11 – 17 på kvindemuseet, Domkirkepladsen 5, 8000 Århus C
Torsdag den 28. maj kl. 9.00 sejler jeg i samarbejde med foreningen ”Levende Hav” og på deres skib ”Anton af Bønnerup” ud fra Århus. Det foregår fra pier 1. Vi sejler ud på Kattegat øst for Hjelm og poster citronerne.
Disse citroner vil i løbet af sommeren som en art flaskepost skylle op på strande i Danmark, Sverige, Tyskland, Polen m.m. og samles op af folk. Den flertydige tekst vil vække undren og nysgerrighed – og måske eftertanke.
Havene lider under de store CO2-udledninger og er gennem de seneste år blevet alarmerende forsurede.”
Det er digteren og billedkunstneren Astrid Gjesing, der står bag aktionen. Formanden for Landsforeningen Levende Hav, Knud Andersen, fortæller, at de satte nogle hundrede citroner ud syd for Sletterhage, men de fleste blev dumpet i farvandet sydvest for Hjelm.
Tak for juice – nu med mening.

Se selv på www.altforladt.dk og www.levendehav.dk

Fredag den 1. maj blev Freya modtaget efter otte dage og syv nætters uafbrudt kryds over Gulf of Carpentaria, 563 kilometer

Den tyske havkajakroer Freya Hoffmester har nu lagt den sværeste passage rundt om Australien bag sig. I otte dage og nætter har hun solo krydset det åbne hav mellem Cape York-halvøen og Arnhem Land. Mod nord ligger Arafura-havet, der skiller Australien fra Ny Guinea.
For at forhindre sin kajak i at kæntre, når hun sover, har hun monteret en pagaj med flyder på hvert blad tværs over dækket. Alligevel har bølgerne om natten ofte holdt hende vågen, og hun har derfor suppleret med en ”mormor” i dagtimerne, når vejret tillod det.
Freya begyndte sit kryds fredag den 24. april og fik først fast grund under fødderne fredag den 1. maj, hvor hun blev eskorteret ind af medlemmer fra Gove Surf Club i Nhelunbuy. Hun var forståeligt nok temmelig træt, men havde det ellers godt bortset fra sår på hændernes overside.
Freya Hoffmeister ror det meste af 2009 rundt om Australien, og det er aldrig forsøgt af en kvinde før.

Skrevet af Niels Chr. Hansen. Kilder: Sea Kayaker Magazine og Google Maps

/hector
PS: Flere fotos i Galleriet

Solo omkring Australien

Den tyske eventyrer, Freya Hoffmeister, er godt i gang med sin tur rundt om Australien. Den er 15.000 km lang og vil tage hende et år. Nogle mener, det er uansvarligt

Af Niels Chr. Hansen

For 27 år siden roede Paul Caffyn, New Zealand, rundt om Australien, og siden har omkring ti andre forsøgt sig med distancen – uden held. Caffyn roede med ”tom” kajak og havde hjælpeteam på land til at sætte lejr op og lave mad for sig.
Freya Hoffmeister vil udføre bedriften alene uden hjælp, og gennemfører hun sit forehavende, vil hun have roet den absolut længste og farligste distance som den første kvinde. Flere af områderne, hun skal passere, er kendt for at være hajfyldte, huse saltvandskrokodiller og slanger og generere surferbølger, men lige i øjeblikket klager hun mest over insekter og skorpioner. Hun ror mellem 10 til 13 timer dagligt, og når hun går i land, drømmer hun kun om en god nats søvn.
”Der er alt muligt kryb, jeg skal vænne mig til, og derfor er mit største ønske et lukket og lynet telt. Jeg har brug for plads til mit kontor og køkkengrej inden for,” siger hun til Sea Kayaker Magazine over en telefonlinje.

Eliteroere med megadrømme
Sea Kayakers læsere er delte i spørgsmålet om det forsvarlige i sådan en ekspedition. Pat Donlin fra Deephaven, Minnesota, skriver blandt andet om Freyas tur rundt om Island med Greg Stamer, at de uden at ville det satte en redningsaktion i gang – som oven i købet mislykkedes for myndighederne, indtil en lokal bonde spottede dem på sin strand.
Og videre om Australiens-turen: ”Hovedformålet er at gennemføre på 360 dage, endnu en gang et kapløb for at få rekorden. Det selvvalgte mål inkluderer et syv dages langt kryds over åbent hav.”
Læseren fortsætter med at rose Sea Kayakers mange artikler om sikkerhed til søs og påpeger, at det, Freya Hoffemeister gør, går imod al sund fornuft.
”Hoffmeister og andre, der kaster sig ud i den slags ekspeditioner, gør det vel vidende, at de er forbundet med risici og accepterer dette. Men det ligger implicit i situationen, at Search and Rescue Teams (SAR) kan blive kaldt til undsætning og derved udsætte sig for livsfarlige situationer.”
”Alligevel kaster disse eliteroere sig ud i risikable situationer, der ligger langt ud over det, der fører til katastrofer i mange artikler om sikkerhed. Og det er underforstået, at de bebyrder SAR-teams med redningsansvaret. Jeg vil gerne læse historier om disse ultra-ekspeditioner i fremtiden, men så skal det være på en måde, der ikke fostrer og promoverer mega-mål (og selvfedme) som at ro rundt om en kæmpe landmasse på x antal dage og på den måde skabe en slags champion-status. Man kan forestille sig fremtidige behov for andre for at forbedre en eksisterende rekord og derved tage endnu større risici. Eftersøgnings- og redningsindsatsen vil nødvendigvis også eskalere. Alt dette for blot at tillade en håndfuld roere at opnå en rekord. Lad os sætte disse ultra-ekspeditioner i perspektiv,” slutter Pat Donlin sit læserbrev.

Tillid til læserne
Redaktøren af Sea Kayaker Magazine, Christopher Cunningham, svarer, at superroere som Freya Hoffmeister ganske rigtigt løber større risici end andre, men at de også er forberedt og trænet bedre end de fleste. Endvidere siger han, at det hører med til alle former for udfoldelse, at der altid vil være en håndfuld ”vovehalse”, der presser  grænserne til det yderste. Med tiden bliver det sværere at finde noget, ingen andre har gjort i kajak, og det er kun at forvente, at nogle vil kigge sig om efter nye rekorder at slå.
”Sikkerhed og deadlines eller rekorder vil ofte være i konflikt med hinanden,” siger Christopher Cunningham, ”men en god kajakroer glemmer aldrig, hvad der er vigtigst. Jeg har stor tillid til havkajakfolket og i særdeleshed til læserne af Sea Kayaker Magazine. Jeg tror ikke, at artikler om usædvanlige eventyr får dem til at påtage sig udfordringer, der ligger langt over deres evner.”

Se mere på www.qajaqunderground.com og på Freya Hoffmeisters blog, hvor du kan følge hende dag for dag.