Dagsorden for bestyrelsesmødet i Å.H.K. klubhuset torsdag d. 26. 6. 2008
kl. 17.00 – 20.00:

1) Jens / Michael
a: Orientering om bevilling fra LOA på kr. 132.000,- til byggeri
b: Havnen ser gerne, at containerne beklædes.

2) Michael
Færdiggørelse af sponsoraftalen med Djurslands Bank.

3) hector
Ekstern begynderkursus hos DGI/Karpenhøj.
Hvad er status ?

4) hector
Screening af erfarne roere til optagelse i ÅHK.
Hvad er status ?

5) hector
Nye låse – hver container sin lås – et forsikringsspørgsmål ! Alle der har nøgle skal have adgang til klubkajakcontaineren.

Evt.

Mvh
hector

Referat af bestyrelsesmødet i ÅHK torsdag d. 26. juni 2008

Til stede: Lone, Klaus K., Jens D., Michael, Øystein, Hector.
Afbud fra Kjeld.

Referent hector

Pkt 1 a
1) Jens / Michael
a: Orientering om bevilling fra LOA på kr. 132.000,- til byggeri
b: Havnen ser gerne, at containerne beklædes.

Jens orienterede om bevillingen på kr. 132.000,- fra LOA til et byggeri af klubhus.
Øvrige tilsagn om støtte til byggeriet: Århus Kommune Anlægsfonden kr. 131.000,-; egen opsparing
Kr. 110.000,- Dog er støtten fra kommunen bevilget til en byggestart i 2007, men Michael
har været i kontakt med Kultur-og Fritid, der er bevillingsgiver. Her er det oplyst, at man ser positivt på at vi først vil gøre brug af støttebeløbet i indeværende år. Ændringer i projektet skal dog oplyses (anden beliggenhed, udvidet byggeri etc.)
Evt. manglende finansiering kan tilvejebringes via et rentefrit lån ydet af DGI. Der skal dog ansøges om dette.
LOA skal have besked om vi agter at gå i gang med byggeriet senest d. 20. juli i år. LOA har fået tilsendt vores accept.

Der sættes et opslag på Forum for at hyre medlemmer til at yde en praktisk indsats m.m. i forbindelse med det kommende byggeprojekt.
I den forbindelse har Hector siden opmålt det påtænkte byggefelt samt lavet et par skitseforslag (perspektiv, opstalt og plan) til brug for en foreløbig præsentation af projektet over for havnens bestyrelse samt LOA og Århus Kommune.
Michael foreligger ovennævnte skitseforslag for havnechefen, når denne er hjemvendt fra ferie.

Klaus påpeger det hensigtsmæssige i at byggeriet bliver modulopbygget, således at forstå at det kan udvides alt efter behov og økonomi. I den forbindelse skal det bemærkes, at vi allerede har et forslag fra et byggefirma, hvor de enkelte skure kan sammenbygges efter ønske.

b
Beklædning af containerne ses kun som en plan B, idet vi satser på, at få vores byggeri gennemført.

Pkt. 2
Michael
Færdiggørelse af sponsoraftalen med Djurslands Bank.

Michael har modtaget en sponsoraftale med Djurslands Bank, som er rundsendt til den øvrige bestyrelse. Aftalen blev enstemmigt godkendt og vil blive offentliggjort i et kommende nyhedsbrev.
Aftalen er nu underskrevet med start fra 1. september 08 og gældende 2 år frem.

Pkt. 3
hector
Ekstern begynderkursus hos DGI/Karpenhøj.
Hvad er status ?

Michael orienterede
Jævnfør i øvrigt referat af 17.6.08, pkt. 5, hvor kurset er nøjere beskrevet.
8 havde meldt sig til kurset som dels blev gennemført på DGI´s kursusejendom Karpenhøj dels hos ÅHK. Søren D. og Michael var instruktører. Flere mangler endnu at have tilstrækkeligt antal kilometer, men det rådes der bod på her i sommer.
Det viste sig desværre at der var en del vanskeligheder med de endelige tilsagn fra de potentielle kursister ligesom der var instruktørskift midt i vadestedet.
Følgende kursister gennemførte:
Ane
Ewa
Charlotte
Lene
Erik

I forbindelse med punktet blev ”onkel-princippet” diskuteret. Klaus K. og Hector var begge onkler/instruktører på hver sit hold og de kunne enstemmigt erklære sig helt tilfredse med dette koncept. Der var (som bekendt) to hold a 6 personer og der var på de fleste instruktionsdage 4 instruktører, hvilket gav god tid til den enkelte kursist og dermed grundlag for en mere intensiv instruktion.
Umiddelbart ser det derfor ud til at onkelkonceptet bør nyde fremme også ved næste sæsons instruktion.

Pkt. 4
hector
Screening af erfarne roere til optagelse i ÅHK.
Hvad er status ?

Efter screening var der 1 kandidat tilbage. Han bekræftede sin deltage i prøven men dukkede ikke op. Dvs ingen nye erfarne.

Pkt 5.
Nye låse – hver container sin lås – et forsikringsspørgsmål ! Alle der har nøgle skal have adgang til klubkajakcontaineren Nye låse

Hector har problematiseret forslaget ved et indlæg på Forum (”Er du dækningsløs ?”, hvortil venligst henvises. Se forum
Bestyrelsen tager stilling til sagen på det kommende bestyrelsesmøde og vil bl.a. undersøge mulighederne for tegning af en fælles forsikring.

Evt.
Michael foreslog at vi tager en kontakt med FDF, som jo har en havkajakafdeling på havnen.
De nærmere detaljer omkring et eventuelt samarbejde blev diskuteret i bestyrelsen og vil blive taget op igen på det kommende bestyrelsesmøde.
Det blev besluttet at Michael tager kontakt til FDF efter sommerferien.

Næste bestyrelsesmøde tirsdag d. 7. oktober kl. 19 i klubhuset
(Evt. et ekstraordinært møde inden afhængig af byggesagens udvikling)

Mvh
hector