Referat fra bestyrelsesmøde i
Århus Havkajakklub
Mandag den 3. november 2008
Tilstede: Klaus Kristiansen, Bjarke Egelund, Kjeld Skau, Steen Slot og Niels Hansen
Fraværende: Jens Danielsen, Michael Bech Jensen
1. Klaus bestiller svømmehal og livredder til den kommende sæsons sjov i det varme vand. Klaus kontakter også forskellige personer, der kunne tænkes at ville give instruktion til deltagerne.
2. Begynderinstruktion: Vi vil gerne have undervisningen til at følge de kendte retningslinier fra den nye EPP-standard. Vi arbejder på at sammensætte et instruktørteam, så det matcher tre hold begynderelever. Bjarke og Klaus tager sig af sagen.
3. Niels arbejder videre med en brugerundersøgelse. Han beder om konsulentbistand hos DGI og inddrager andre medlemmer, der har vist interesse.
4. Kjeld lægger forslag til ny forsikring ud på hjemmesiden eller mailer.
5. Vi skal have en vedtægtsændring, der slår fast, at medlemmerne af og til skal udføre småpligter og lignende arbejde af forsikringsgrunde. Kjeld Skau laver forslag til vedtægtsændring, som forelægges en ekstraordinær generalforsamling på et senere tidspunkt.
6. Vi spørger Hector, om han vil være ansvarlig for containerne: Vedligehold, orden og dokumentation. Niels har spurgt Hector, og han vil gerne tage ansvaret, men han vil også have nogle beføjelser som for eksempel at tage fat i uregelmæssigheder/misdædere for at få bragt dem i orden.
7. Vi vil lave ny hjemmeside med godt design og indhold. Bestyrelsens portrætter skal på hjemmesiden. Niels tager sig af opgaven, men den skal løses i samarbejde med it-kyndige.
8. Vi laver hvert år en liste til ophæng i klubhuset over folk, der har aflagt prøve i selv- og makkerredning enten i svømmehal eller hav. Den årlige prøve er frivillig, men ønskelig. Vil Steen tage sig af denne opgave?
9. Steen undersøger muligheden for gule ærter til standerstrygning søndag den 23. november klokken 12.
10. Finansiering af det nye klubhus skal drøftes videre, og det står Klaus, Jens og Kjeld for.
Næste bestyrelsesmøde: Mandag den 15. december, klokken 19, hos Niels, Dalgas Avenue 25, 3. th.
Venlig hilsen
Niels