Referat af ÅHK Bestyrelsesmøde 2005.03.31:

Tilstede: Flemming B. Olsen, Alfred Voetmann, Michael Jepsen, og Peter Unold.

1. Medlemmer

Aftalt at nye medlemmer indskrives på arrangement-forummet, for at sikre at medlemmerne er vidende om klubbens arrangementer. (PU)

AV har modtaget 5 udmeldinger. Aftalt at udsende evalueringsmail til de udmeldte (Hvem gør det?)

Yderligere medlemsoptagelse kan evt. komme på tale i august (AV)

2. Arrangementer

Djursland Bank-dag. FBO har kontakten, og vil koordinere afholdelse af det lovede arrangement.

DKF-dag. Mulige datoer er 21.08.2005 eller 11.09.2005. MJ er tovholder.

3. Udvalg

Aftalt at afholde ”hvervningsmøde” efter optagelse af de nye medlemmer, så både nye og gamle kan deltage i de udvalg de har lyst til.

Materiel og pladsudvalg: AV søger efter en 30 fods container. Denne kan indeholde klubkajakker og klubgrej.

Klubkajakkerne har fået grønlandske dyrenavne fra havverdenen. Kirsten undersøger priser på opmærkningen (Transparent mærke med sort tekst).

AV indkøber 50 stk. nye nøgler

Husudvalg:

Opfordres til at koordinere arbejdsdag (FBO)

3. Kørepenge

Vi arbejder p.t. med kun at dække kørsel ud over 10 km.

Der overvejes at lave en kørepengepolitik. Ideer:

Kørsel dækkes i forb. med kurser.

Kørsel med kajakker til klubformål dækkes.

Køresedler modtages senest 14 dage efter.

Loft på kørepenge beskrevet via budget.

AV undersøger andre klubbers politik.

Intet besluttet.

4. Generelt

Beskrivelse af klubkajakker med billeder, fordele/ulemper laves til hjemmesiden. (PU + dem der vil hjælpe med jf. ”hvervningsmøde”)

Strukturændring af ventelisten laves. Vi har kun mailadresser på kommende medlemmer. Det er uhensigtsmæssigt – Vi risikerer at miste/springe nogen over ved ændring af mailadresse. (AV)

”Takkebrev” med billeder af de nye kajakker udformes til de sponsorer der har hjulpet. (MJ)

Oplæg fra DKF ved Peter Unold:

DKF har afholdt general forsamling. Strukturen i DKF er ændret.

Der kan nu laves interessegrupper på tværs af de gamle kredsgrænser.

PU og AV vil tage initiativ til oprettelse af en havkajak-interessegruppe. Formålet med denne er vidensdeling, fælles arrangementer, indflydelse i DKF.

Ideer til intiativer fra/i Århus Havkajakklub:

1. Stille hold til Tour de Gudenå
2. Lave eget motionsløb
3. Afprøve handicap-roning i klubben (Dog ikke på fælles rodage).