Nytårskurtur

Så er vinterroningen for alvor kommet i gang, men måske bliver vi tvunget til at indstille den igen hvis isvinteren kommer! I dag var havnen frosset helt til (nytårsaftensdag kunne vi lige netop isbryde os igennem), så vi måtte trille kajakkerne over i Tangkrogen og sætte i der. På turen frem og tilbage til Mariendal roede vi gennem flere steder med begyndende isdannelse i overfladen, på strækninger hvor der var fuldstændig læ af skoven, så hvis det fortsætter på den måde får vi rigtig isvinter!

Vi var seks roere på vandet til denne årets første søndagsroning. Steen, Klaus og Niels returnerede efter en kaffepause ved Moesgård Strand, mens Kirsten, Øystein og undertegnede fortsatte til Mariendal, hvor vi indpakket i henholdsvis fjelldugen, vindsæk, fleecejakker, og hundetæppe kunne holde en laaang frokostpause i vintersolen, skønt!

Vi mødte i øvrigt rigtig mange turroere fra Viking og MKC, der benyttede sig af det flade vand – og fra forbipasserende på stranden fik vi rigtig mange spørgsmål “om det ikke er koldt at ro om vinteren”?
NEJ, det er det ikke, men det er koldt at gå i land!
Med mindre man har ovennævnte udstyr el.lign. med…

Henriette

Ingen kommentarer

Endnu ingen kommentarer.

Skriv en kommentar