Selvrealisering eller om at lytte til oraklet fra Delphi
En kortfattet refleksion
”Kend dig selv” stod der over Apollons tempel i Delphi og en mere fornuftig læresætning, er det vel vanskelig at forestille sig. Så Niels, min gode rokammerat, som jeg har haft så mange fornøjelige ture sammen med, hør nu lige her:
Du får aldrig et stabilt højtryk over Dannevang i en måned. Og sand og marehalm på højre hånd i en uge? Næh..du, den går ikke, så skal du da mindst ro 60 km. pr. dag!
Tennisalbue, seneskedehindebetændelse her og der, ondt i ryggen, og i halsen, og i røven. Og hvad med brændingen, når du skal ind at spege dit trætte legeme på den hårde sandstrand ?
Don´t do that.
Men vil du alligevel gøre B.S. kunsten efter med et liv på kanten, så vil jeg godt være med.
Fra Skagen – og i hvert fald til Århus.
hector