Sletterhage – en overbærende weekend
Til min store ærgrelse hørte jeg forleden, at kvinder ikke tænder på mænd i latex, gummi og neopren. I så fald var klubweekenden på Helgenæs ikke særligt sexet, men til gengæld var den spændt op til en hel masse kajakroning, herlig grillmad og overbæringer ved Dragsmur.
Lørdag, søndag den 28. og 29. juni holdt vi medlems-igloo hundrede meter nord for fyret i den lille ”skole” Nær Naturen. Vi satte i fra stenstranden neden for huset og roede med uret rundt om Helgenæs. ![]()
Ved Dragsmur bar vi over på østsiden og spiste vores frokost, inden vi roede sydover til fyret igen. Her ved ”draget” trak vikingerne i fordums tid deres skibe over land og sparede derved mange timers sejlads. På den måde kunne de være ved Aros og forsvarsværkerne, før en fjendtlig flåde fra nord kunne nå rundt om Sletterhage – eller de kunne spare tid under vanskelige vindforhold uden at skulle runde Sletterhage for at komme ud i Kattegat.
![]()
Vi havde sat en rigtig hyggelig teltlejr til overnatning op i gryden bag Nær Naturen, men først vi en herlig middag og masser af hyggeligt samvær.
Næste dag spredte vi os: Nogle skulle tidligt hjem, andre roede en mindre tur og tre modne mænd gik til Tyskertårnet, hvor resterne af tyskernes radarstation er blevet til en fin udsigtspost for besøgende.
PS.: Kvinder i latex, gummi og neopren er sexede – bare ikke med spraydeck.
Niels
Ingen kommentarer
Endnu ingen kommentarer.
Skriv en kommentar